Bob Hund
VoxHall, Århus,
mandag d. 30. september 2002
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Bob Hund bød på premiere-kalas, da det skånske orkester tog hul på deres aktuelle koncertturné mandag på VoxHall i Århus
Giv agt - hunden bider!
Billede: Martin Dam Kristensen
Bob Hund bød på premiere-kalas, da det skånske orkester tog hul på deres aktuelle koncertturné mandag på VoxHall i Århus, og det populære liveorkester rådede bod på et forholdsvis kort sæt på under en time ved at spille over 40 minutters ekstranumre for et stadigt mere begejstret publikum.
Sanger Thomas Öberg førte sig frem veloplagt som altid, med sine sædvanlige, men stadig virksomme og underholdende tricks med bar overkrop, sang gennem færdselskegle, spring fra stablede monitorer og halsbrækkende stunts på en skammel med mikrofonsnoren om halsen.
Her var alting med andre ord ved det gamle. Bag Öberg var det derimod et overraskende garageagtigt tungt og råt spillende orkester, hvor de to guitarister skabte en massiv mur af gnistrende og frådende støj. Selv om Bob Hund er 100% show, er også Öbergs konstante kommunikeren med publikum blevet mere bidsk i tonen. Således bad han flere gange publikum holde deres kæft, mens han snakkede og opfordrede dem til at svare ved at bede ham selv holde kæft, og instruerede dem i, at det altså ikke hed ”weaah”, men ”ja!”
Meget passende afsluttede Bob Hund deres anden omgang ekstranumre med deres forskånskning af Iggy Pops ”I Wanna Be Your Dog” i en hæsblæsende intens udgave, inden de tog afsked med deres vildt begejstrede præmierepublikum, der fuldstændigt havde glemt, at det egentlig bare var en gemen mandag aften.
Bob Hund spiller i aften på Vega i København og på torsdag, d. 3. oktober, på Studenterhuset i Aalborg.











05-04-09 02:46 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.