Tracy Chapman
Let It Rain
Warner |
Udkom 15. oktober 2002 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Tracy Chapman har ikke gjort det store væsen af sig, siden hun væltede verden med debutalbummet fra 1988 og hittet Fast Car. Albummet åbnede for en sand syndflod af unge og følsomme amerikanske sangskrivere af hunkøn. Men Tracy Chapman har altid været den stille og indesluttede sangskriver, der nærmest fik sit livs forskrækkelse med den voldsomme eksponering oven på debuten. Hendes følgende plader har aldrig levet op til de unikke stunder på dette nyklassiske album, men Tracy Chapman har hele tiden været der, spillet sine sange og sunget med sin karakteristiske vibratostemme.
På sit sjette album Let It Rain har hun fundet noget af sin tidligere tone frem på et organisk og smukt album, der vidner om en afklaret musikalsk personlighed. Hun har taget turen tilbage til den helt enkle sang med den varme glød i lydbilledet. Lidt som den tur, ikonerne Bob Dylan og Johnny Cash også har taget for at puste nyt liv i sangene. Det skyldes ikke mindst produceren John Parish (PJ Harvey og Sparklehorse), som får Tracy Chapmans renhed helt frem i melodierne. Let It Rain er en sand nydelse og et utvetydigt musikalsk comeback.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.