Jesse Malin
The Fine Art Of Self Destruction

På New Yorks punkscene er sangeren, sangskriveren og guitaristen Jesse Malin kendt af en trofast skare, som har fulgt hans band DGenerations musikalske udskejelser gennem tre album og utallige koncerter indtil deres opløsning. En af dem var Ryan Adams, der blev så begejstret, da han hørte Jesse Malins første udkast til et soloalbum, at han straks tilbød at producere. Det er der kommet The Fine Art Of Self Destruction ud af, og Counting Crows' Adam Duritz har allerede udråbt den som årets album. Som Ryan Adams er Jesse Malin inspireret af roots-rocken, men bruger mere punk- og garagerocken som afsæt for sine sange, hvilket gør dem en tand mere personlige end Adams. Det bliver ikke dårligere af, at Jesse Malin har en af de mest forrevne og forpinte stemmer, der er hørt i lang tid. Lige fra den fremragende TKO med masser af flosset slideguitar, over den hjerteskærende og pianoledsagede Brooklyn, til den sprudlende garagerocker Wendy formår sangskriveren at overbevise i en sådan grad, at man er tilbøjelig til at give Adam Duritz ret. Med The Fine Art Of Self Destruction har Ryan Adams god grund til at frygte sin position som den alternative roots-rocks absolutte sangskriver. For Jesse Malin har alt, hvad der skal til i personlighed og udtryk for at give Adams konkurrence til stregen.