Hanne Boel
Beware Of The Dog
EMI-Medley |
Udkom 28. oktober 2002 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
En af livets lidt kedelige grundsætninger er, at man aldrig skal prøve at genoptage en forgangen succes. Det har ikke afskrækket Hanne Boel på hendes ottende soloalbum, hvor hun i høj grad vender tilbage til den succesombruste periode som dansk souldiva nr. 1. Beware Of The Dog er nemlig en klassisk soulplade fra Hanne Boel, som hun også lød på de voldsomt godt sælgende album Black Wolf, Dark Passion, My Kindred Spirit og Kinda Soul. Det var dengang, begrebet ”Hanne, Anne og Sanne” kunne få enhver pladeselskabsdirektør til at uddele julegaver ud om sommeren. Siden da gik Hanne Boel den mere spirituelle vej i et fint popsamarbejde med Martin Hall.
På Beware Of The Dog har hun tilmed fundet sammen med sin gamle producer Poul Bruun, og i musikerkredsen finder man også gamle gengangere i form af Jens Runge og Moussa Diallo. Gammelt venskab forgår ej så let, er næsten arbejdstitlen på dette album, der bestemt ikke føjer noget nyt til Hanne Boels musikalske meritter. Til gengæld er Beware Of The Dog et dejligt soulfyldt album, hvor der vitterlig spilles og synges igennem. Det er håndværk af bedste kvalitet, og har de gamle vinylplader med Hanne Boel fundet hvile, så er Beware Of The Dog et godt sted at forny det gamle venskab.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.