George Harrison
Brainwashed
EMI-Medley |
Udkom 19. november 2002 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Der er ingen overraskelse i, at Brainwashed skulle udkomme som en posthum udgivelse. George Harrison var til fulde klar over, hvor det bar hen med hans kræftsygdom under optagelserne til albummet, hvilket han til dels tog højde for, inden den stille beatle sagde farvel den 29. november 2001.
Aftalen var, at hans mangeårige samarbejdspartner Jeff Lynne og sønnen Dhani skulle færdiggøre albummet. Harrison ønskede at bevare den rå form fra de tidlige demo-indspilninger. Dette har vennen og superproduceren Jeff Lynne ikke kunnet leve helt op til. Brainwashed er nok et meget nænsomt produceret album, men enhver kan høre, at det er produceret af en vis Jeff Lynne. Der er derfor tale om et ganske problematisk valg fra Lynne og sønnens side. Deres bearbejdning af albummet har gjort det mere melodisk i udformning og uden tvivl mere sælgeligt, men der er næppe helt tale om den lyd, som Harrison oprindeligt havde tænkt sig.
Men det er under alle omstændigheder et af de finere album fra George Harrisons hånd, hvor hans store melodiske indflydelse på de bedste Beatles-sange høres tydeligt. Harrison var en ædel og raffineret guitarist, og The Beatles havde aldrig klaret det uden denne kapacitet, der også skrev nogle fortryllende sange. Lyt blot til Brainwashed.













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.