Anmeldelse

Det store udland har gennem det sidste års tid haft dansk rock under lup. Både Mew og The Raveonettes har høstet store pladekontrakter uden for landets grænser. Men også Under Byen og Kitty Wu har fået fortjent opmærksomhed af diverse anmeldere. Således kom Kitty Wu i stald hos Universal, efter at deres oprindelige kontrakt kuldsejlede. Resultatet foreligger nu i form af deres andet udspil The Rules Of Transportation, der er produceret af ingen ringere end PJ Harveys højrehånd Rob Ellis, og det kan høres. Som med forgængeren, den kritikerroste Privacy, er indspilningerne foregået i total isolation i Lundgaard Studios på det jyske bøhland. Melankolien er ligeledes i behold, men så hører sammenligningerne også op. Anden langspiller fra Kitty Wu skal nemlig høres et utal af gange, før tilgængeligheden trænger sig på. De umiddelbare storladne melodier er erstattet af en knivskarp guitarlyd, som lyder mere alternativ end kommerciel. Tempoet er dvælende, og de musikalske følelser er indadvendte, men åbner op som en smuk blomst efter utallige genhør. Den tårevædede Punch-Drunk med højt belagte strygere og et nøgent piano går lige i hjertekulen, mens Rule No. 9 skingert og forvrænget skærer i alle kroppens nervebaner. Customer og Trigger besidder i deres omkvæd nogle melodilinjer, som beviser, at Kitty Wu har potentialet til den store iørefaldende melodi uden at gå på kompromis. Kitty Wu svæver med The Rules Of Transportation ud i deres eget lille univers, hvor det følsomme og forsagte har overtaget.