Anmeldelse / Live / Fredag d. 24-01-2003 kl. 10:50

Sort Sol
Train, Århus,
torsdag d. 23. januar 2003

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Sort Sols koncert på Train var deres første offentlige koncert siden den skandaleombruste aflysning af Wig Wam Tour i august, og det var nok en medvirkende årsag til, at både band og det talstærke publikum virkede sultne og tændte. Sort Sol lagde dog lidt overraskende stille ud med en af deres største hitballader, "Let Your Fingers Do The Walking", en sang, der ellers ofte har været et lighterfremkalende klimaks mod afslutningen af deres koncerter. Her fik gruppens nye ekstra-guitarist, den ganske unge Rune Kjeldsen (fra Kira & The Kindred Spirits) i øvrigt lejlighed til at vise sine evner med stemningsfuldt lap-steel-guitarspil.

Solene stillede ellers op med - som ofte før - den gamle Gasolin’-mand Wili Jønsson, i ternet jakkesæt, på bas til at supplere den egentlige gruppe bestående af sanger Steen Jørgensen, guitarist Lars Top-Galia og trommesslager Tomas Ortved. Rune Kjeldsen fortrak dog hurtigt til en mere tilbagetrukket rolle som rytmeguitarist - absolut udmærket - og lod Top-Galia om det mere solistiske. Også, og ikke mindst, når det gjaldt det visuelle, hvor den sammenbidte og som hyppigt før fra-top-til-tå-læderbetrukne Top-Galias arme bevægede sig som møllevinger over gribebrættet. Som vanligt var der intet at udsætte på de musikalske præstationer, hvor Steen Jørgensens croon stod centralt og solidt i lydbilledet, der i øvrigt blev suppleret visuelt af flot videografik på bagtæppet - desværre kun i to numre. Men stemningen var absolut intens på det - i Sort Sol-sammenhæng - relativt lille spillested Train med plads til 800 personer, og vintersolen nåede bestemt ud i alle hjørner.

Bortset fra den utraditonelle start havde Sort Sol dog ikke de store overraskelser i ærmet, i hvert fald ikke hvis man har set dem live i de senere år. Som vanligt bestod sætlisten primært af Sort Sol-hits fra og med gennembrudsalbummet "Flow My Firetear" (1991) - som også er indholdet på gruppens aktuelle opsamlingsalbum "Circle Hits The Flame" - samt en række coverversioner. Sort Sols egne sange, langt overvejende af høj kvalitet, blev fremført kompetent og energisk, om end de ikke adskilte sig voldsomt fra studieudgaverne, bortset fra, at Steen sang i et lidt dybere leje i "Daughter Of Sad" og improviserede lidt i teksten til samme sang og i "Let Your Fingers Do The Walking". Og så var det lidt pinligt, at "Holler High" blev startet med nogle forkerte samples, så nummeret måtte genstartes efter en småkikset pause, hvor Steen dog improviserede med god humor: "Vi står lige og går i panik, er der nogen, der skal have noget med?"

Som tidligere set fremførte Sort Sol den gamle Gasolin’-klassiker "Langebro" - med behørig hyldest til den gamle Christinshavn-stolthed Wili Jønsson, både fra det øvrige band og publikum, der aldersmæssigt var ganske blandet - fra teenagere til en del, der godt kunne have gået i skole med Jønsson. Covernumrene var derudover de gamle punkere The Damneds "New Rose" og de lige så hæderkronede garagerockklassikere MC5’s "Kick Out The Jams" og disses åndsfæller Velvet Undergrounds "Sweet Jane" - samt naturligvis Moody Blues-klassikeren "Nights In White Satin", som Sort Sol efterhånden har fået gjort til deres eget nummer. Alle blev leveret i tændte og entusiastiske udgaver, men det er svært ikke at ærgre sig lidt over, at Sort Sol, når de nu giver så meget plads til numre fra den store rockhistorie, i de senere år i den grad har nedprioriteret deres eget ældre bagkatalog, der trods alt indeholder mange perler. Gruppen spillede ikke ét nummer fra før "Flow My Firetear" og i øvrigt heller ingen fra det mere eftertænksomme "Unspoiled Monsters" fra 1996, men lagde hovedvægten på det nyeste studiealbum "Snakecharmer " og den storsælgende "Glamourpuss" (1993).

Så er det også svært ikke at undre sig over, at solene heller ikke gav et af deres største hits fra de senere år, "Rhinestone". Har de mon (stadig) et horn i siden på bassist Knud Odde, der diskret droppede ud af gruppen i slutningen af 2001? Han står nemlig bag hittet "Rhinestone", og et af hans andre nyere (små)hits, "Elia Rising", var ligeledes udeladt. Retfærdigvis skal det dog siges, at dén sang er svær at fremføre uden duetpartneren Sissel, men det er dog sket. I de hele taget var Odde-sangene i undertal - så ingen stor Koda-check til ham.

Endnu en overraskelse var der dog mod slutningen af koncerten, hvor Sort Sol gav et helt nyt nummer, "Lost But Always Found", som de har lavet til Linda Wendels kommende film "Baby". En vuggende, 50’er-agtig ballade, som fungerede udmærket og gav et fingerpeg om, at den sorte sol stadig skinner skarpt, trods sølvstænk efter 25 år på rockhimlen.

Sort Sol kan opleves på Train igen i aften, d. 24. januar, i morgen på Vega i København og igen på Vega 30. januar.

Sætliste:
Let Your Fingers Do The Walking
Who’s Afraid Of Virginia Woolf?
Dog Star Man
It’s Gonna Rain
Night In White Satin
Shaheeba Bay
Popcorn
I’ll Take Care Of You
Daugher Of Sad
Next Century
Siggimund Blue
New Rose
Kick Out The Jams
Golden Wonder

Ekstranumre:
Langebro
Holler High
Circle Hits The Flame

Ekstra-ekstranumre:
Lost But Always Found
Sweet Jane