Anmeldelse

Der er weltschmerz og knuste hjerter i rig overflod på Maximilian Heckers andet udspil Rose. Titlen er ikke tilfældigt valgt; som blomsten folder den tyske sanger og sangskrivers højtravende ballader sig smukt og rosenrødt ud. Rose er et balladealbum, som næsten når svulstige højder i al dens rugende tristesse. I hjemlandet har Maximilian Heckers for længst vundet alle unge kvindehjerter, og anmelderne har heller ikke været sene til at udråbe ham som Tysklands nye superstjerne. Rose er smukt og velarrangeret udspil med nogle langtidsholdbare melodier, hvor produceren Gareth Jones (Depeche Mode, Moby og Erasure) har forstået at aflæse Heckers hang til store klassiske ballader, hvor I Am Fallling Now, That's What You Do og My Story's brug af sarte pianostrofer og akustisk drivende guitarlinjer bliver svøbt ind i næsten anonyme strygerarrangementer. ”My life is swinging / My life is endless”, bekender Maximilian Hecker på titelnummeret, hvilket lyder ganske troværdigt. Rose er tidløs balladepop fra den store skuffe.