Anmeldelse

Det hører ikke til de daglige foreteelser, at trommeslagere kan smide stikkerne og pludselig folde sig ud som sanger og solist. Undtagelserne er der selvfølgelig med Dave Grohl (Foo Fighters, Nirvana) i baghovedet, men Ringo Starr er historien om trommeslageren, der ikke burde være blevet solist, men her spillede rockmusikkens historie som bekendt Ringo Starr et puds. Ringo Starr kunne ganske enkelt ikke fortsætte som trommeslager i nyt band og måtte i gang med at skrive sange og dyrke solokarrieren. Det er der ikke kommet noget voldsomt spændende ud af, og de senere år har den venlige Ringo Starr dyrket All-Star-konceptet og på den måde holdt en tålelig standard. Ringo Rama byder da også på masser af hyggerock, hvor navne som Eric Clapton, David Gilmour og Willie Nelson garanterer for enkeltpræstationerne. Lidt ærgerligt for Ringo Rama vil Ringo gerne fyre op under rockkedlen, hvilket han hverken har stemme eller evner for. Albummet holder kun et vist niveau, når Ringo Starr synger sin eviggyldige sørgmodige sang. Det kan han til gengæld.