Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Tirsdag d. 15-04-2003 kl. 22:05

Tony Allen
Eager Hands And Restless Feet - The Best Of Tony Allen

Vrasse | Udkom 15. april 2003
Anmeldt af Torben Holleufer
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Mere guf med Mr. Everywhere. Faktisk rigtig godt gang i den afrikanske lilletromme, som den diskrete ekvibrilist fra Lagos i Nigeria bare mestrer så utroligt. Og som rører rundt i bunden af de her tracks, som bør gøre denne opsamling til obligatorisk inden for afrobeat. Specielt fordi den blandt andet indeholder det for fede snurrige hit Asiko, med det stinkende corny Fender Rhodes-klaver, pickingguitaren og så mesterens helt tilbagelænede drive i det næstende slæbende og derfor stinkende funky trommebeat. Otte unikke minutter.
Opsamlingen dækker hele karrieren fra bruddet med Fela Kuti i sluthalvfjerdserne til i dag og har faktisk blandt sine stærkeste ting nummeret Kindness fra sidste års kritikersucces Home Cooking. Og hvor mester Kuti mere gjorde i politiske statements i store trancetrip på op mod en halv times længde, så er det hos Allen beatet, der tæller samt simple mantralignende huskere, som ofte skylder James Brown en bunke.
God samling fra manden, der om nogen står centralt i tidens boom for afrobeat.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.