Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Manic Street Preachers
Lifeblood

Epic | Udkom 1. november 2004
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

...gedigen pop, hvor gadeprædikanterne forlængst er holdt op med at spy om sig med kontroversielle udslip.

I starten af halvfemserne proklamerede Manic Street Preachers sig som den generations nye rockterrorister med debuten Generation Terrorists, og at de ville gå i opløsning efter bare dette ene album. Da bandets kontroversielle sangskriver og guitarist Richey James forsvandt og formodentlig begik selvmord tre år efter, så det også ud til at være bandets endeligt. Lifeblood er Manic Street Preachers' fjerde udspil uden Richey James, og den walisiske trio har for længst lagt deres provokerende og utilpassede attitude bag sig. Det samme kan siges om musikken. Den anarkistiske og alternative guitarrock blev med det store gennembrud This Is My Truth Tell Me Yours stødt grundigt til hvile. Her fremstod bandet som et fuldblods stadionband, hvor produktion og melodi formede sig fuldendt, men hvor kedsommeligheden hele tiden skød op til overfladen. Med Lifeblood vælger Manic Street Preachers side og tager skridtet fuldt ud som det storladne popband, der længe har luret under overfladen. Mikseren Tom Elmhirst (Goldfrapp) har elegant lagt sit pulserende lydtapet ud over store dele af albummet, hvilket allerede høres på den atmosfæriske åbner 1985. Den bippende og elektronisk påvirkede The Love Of Richard Nixon besidder det gode omkvæd, og har tekstmæssigt som ofte hos gruppen et politisk twist. Albummets højdepunkter er musikalsk de storladne To Repel Ghosts og A Song For Departure, hvor det iørefaldende omkvæds smukke kor er taget fra de højere himmellag. Lifeblood er gedigen pop, hvor gadeprædikanterne forlængst er holdt op med at spy om sig med kontroversielle udslip. Nu om dage kører Manic Street Preachers på frihjul.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Manic Street Preachers: Forever Delayed: Greatest Hits
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Manic Street Preachers: Journal for Plague Lovers
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Manic Street Preachers: Journal for Plague Lovers (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Manic Street Preachers: Journal for Plague Lovers Ltd. (2xCD)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Manic Street Preachers: Mick Middles
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Manic Street Preachers (Uk)
Søndag d. 15-04-2012 kl. 20:00
Amager Bio
Køb billet via GAFFA Live