Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Tirsdag d. 06-05-2003 kl. 15:34

Bob Marley & The Wailers
Greatest Hits At Studio One

Heartbeat Records | Udkom 6. maj 2003
Anmeldt af Henrik Bæk
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Med 18 skæringer samlet som Greatest Hits At Studio One udsender amerikanske Heartbeat Records nu det sjette album med originale Wailers- indspilninger på det legendariske Studio One, der i slutningen af 1960'erne satte den musikalske dagsorden på Jamaica. Studiet, der blev ledet af Coxsone "Clement" Dodd og blandt andet husede studiebandet Skatalites, blev hurtigt kendt for deres særegne lyd og specielle dansevenlige skarytmer. Stadig den dag i dag genudgives de gamle Studio One-rytmer i nye indspilninger og med et 40-års jubilæum "lige rundt om hjørnet" er ejeren og produceren Coxsone Dodd at regne blandt pionererne i udviklingen af reggaemusikken. På cd'en er der genhør med flere af gruppens chartbusters, heriblandt reggae-nationalhymnen One Love, Let Him Go, Simmer Down, Put It On, og Who Feels It Knows It samt ikke tidligere udsendte udgaver af It Hurts To Be Alone og Lennon/McCartneys And I Love Her. Greatest Hits At Studio One rummer derfor ikke så meget nyt, men er et must for enhver inkarneret Bob Marley-fan, ligesom den vedlagte bog indeholder nyttige oplysninger og farvestrålende billeder fra en fjern tid i musikhistorien, hvor Bob Marley gik med slips, og reggaemusikken endnu ikke var navngivet.


Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.