Printer
Absence
Statler & Waldorf |
Udkom 11. maj 2003
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Absence er titlen på danske Printers minidebut på det nye danske pladeselskab Statler & Waldorf med huse i hovedstaden. Selv om Absence betyder fravær, og den ydre musiceren kan virke kold og modløs, gemmer der sig bag kvartetten en varm og melankolsk grundtone, hvor der fornemmes, at der virkelig er blevet arbejdet intenst med at finde et eget udtryk. Det lykkes dog ikke helt for kvartetten, som består af Mads Hein (vokal), Mikke Hein (bas, keyboards), Lars Pellarin (beats, produktion) og Thomas Nørreby (guitar, keyboards) at komme helt fri fra skyggen af inspiratorer som Autechre, Funkstörung og Sigur Rós. Alligevel er Absence et udspil, der med sine modpoler som varme, kulde og dynamik og stilhed forstår at forføre. Sange som Lullaby, Blank og Just A Leaf er levende og organiske collager bygget op omkring bandets hang til det legesyge med elektroniske lydlandskaber. Absence er som en rejse, hvor tiden er ophævet og alligevel så nær. Indløs billet til Printers univers. Her får de musikalske drømme plads.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.