Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Ephemera
Air

Kick Music | Udkom 14. maj 2003
Anmeldt af Peter Studstrup
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Ephemera er en norsk jentetrio med stor succes i hjemlandet, og Air er pigernes fjerde album. Ephemera spiller let melodisk engelskproget pop i den søde og renvaskede ende af skalaen og fungerer bedst, hvor de uskyldige historier tilsættes et lille stænk country. Vokalen er lidt a la Stina Nordenstam, men ofte flerstemming, og musikken er lagt mere lige ud ad landevejen og ikke uden ligheder med walisiske Catatonia eller et feminint modstykke til Ephemeras landsmænd i Kings Of Convenience. Flere af sangene er ganske iørefaldende, og det gælder ikke mindst singlen Girls Keep Secrets In The Strangest Ways og de ligeledes smukt iørefaldende Maple Tree og Blown. Ephemera er langrend i flormelis. Pæn sund norsk musik med sukkerglasur fra tre pæne norske piger. Air er nydeligt produceret og faktisk rigtig god, men alligevel ... Sikke et held, vi har t.A.t.u.!

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.