GAFFA  TV

Under Byen
Præ-Spot 09, Musikhuset, Århus

Torsdag d. 29-05-2003
GAFFAs anmeldelse:
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Hypnotiserende perler af energi

Uden at overgå sig selv beviste Under Byen endnu engang, at de er klasser over de fleste danske grupper.

Billede: Martin Dam Kristensen

”Et af de bedste bands i Danmark - og i verden.” Med disse ord introducerede Rolling Stone-journalisten David Fricke det danske og meget originale ensemble Under Byen. Men egentlig følte man, at de tilhørte en helt anden kategori, når man som publikum var vidne til deres næsten skræmmende intensitet og sjælelige tilstedeværelse i sangene.

Til tonerne af en isnende smuk Sylfiden gik de otte musikere på scenen og lod øjeblikkeligt – ved at lade musikken tale – publikum forstå, at dette var andet end bare en rockkoncert. Med cello, sav og dobbelt slagtøj som nogle af de bærende instrumenter blev sangene bygget nænsomt op for så at eksplodere i et brændende lys – og kort efter atter vende tilbage til den tyste skønhed.

Under Byen vekslede mellem nøgen inderlighed og en helt ufattelig styrke, og med den noget nær perfekte lyd kunne hvert et slag på tønder og trommer mærkes i hele kroppen. Alligevel var det – utroligt nok – vel nok den dårligste koncert, jeg har set med bandet. Et faktum, der primært skyldtes en alt for kort spilletid samt en anden udefra bestemt omstændighed, nemlig at der til et ellers så rytmisk og kropsligt orkester som Under Byen ikke var mulighed for andet end at sidde ned.

Det eneste, man egentlig kunne klandre gruppen for, var en forudsigelig sætliste. Hvor februars Vibrations-festival bød på flere overraskelser, bestod sættet på Spot kun af albumnumre samt den nye, smukke Tindrer. Og så naturligvis ekstranummeret Sleeping My Day Away, som gruppen tydeligvis nyder at spille og så hurtigt har gjort til deres eget, at det allerede føles som en klassisk Under Byen-sang.

Under Byen er ikke prototypen på et band, der står for at få et internationalt gennembrud. Men som så ofte før beviste de i går, at de godt kunne være det orkester, der fortjener det mest.

Sætliste:
Sylfiden
Hjertebarn
Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen
Tindrer
Mission
Legesag

Ekstranummer:
Sleeping My Day Away

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

LINEUP
Katrine Stochholm (piano/kor)
Henriette Sennenvaldt (sang)
Morten Larsen (trommer)
Myrtha Wolf (cello)
Nils Grøndahl (violin/sav)
Sara Saxild (bas)
Andres Stochholm (harmonica/slagtøj)
GAFFA Shop
Under Byen: Alt Er Tabt
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Under Byen: Alt Er Tabt (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Under Byen: Samme Stof Som Stof
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
UNDER BYEN: SIAMESISK
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Flere varer med Under Byen på GAFFA Shop
GAFFA Live
Under Byen
Torsdag d. 04-11-2010 kl. 20:00
Stars
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Fredag d. 05-11-2010 kl. 21:00
Slagelse Musikhus, Badeanstalten
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Torsdag d. 11-11-2010 kl. 21:00
Fermaten
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Torsdag d. 18-11-2010 kl. 20:00
Posten
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Lørdag d. 20-11-2010 kl. 21:00
Godset
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Fredag d. 26-11-2010 kl. 21:00
Musikhuset Aarhus
Køb billet via GAFFA Live
Under Byen
Lørdag d. 27-11-2010 kl. 20:00
Koncerthuset, Koncertsalen
Køb billet via GAFFA Live