
Moloko
Midtfyns Festival, Rytmescenen
| GAFFAs anmeldelse: | 5 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Funky rytmeseance
Billede: Martin Dam Kristensen
At electronica kan spilles bedre live end på plade, var fredagens Moloko-koncert beviset på. Den normale electronica-duo var opgraderet til et fuldfedt seksmands funkorkester med trommer, bas, keyboard og guitar, der transformerede sangerinden Roisin Murphy og produceren Mark Brydons tidligere så triphoppede og eksperimenterende lydcollager om til en svedig funk- og discoseance på Midtfyns Festivals Rytmescene.
At der var plads til langt flere gæster i det store telt, fortæller mere om Midtfyns-gæsterne end om Molokos kvaliteter, for de tilstedeværende fik, efter en lidt tøvende start med vægt på numre fra gruppens seneste plade, ”Statues”, klasket hit-på-hit i fjæset.
Entertaineren Roisin Murphy med de skæve dansemoves har siden sin danske festivaldebut i Roskilde i 1995 tillagt sig et mere ”moderligt” udtryk, men hendes sceneoptræden er stadig aldeles enestående. Som halvt Janis Joplin og halvt Madonna synger, danser og kaster hun sig rundt på scenen, som da hun liggende på ryggen synger de sidste toner af house-hittet ”Sing It Back”, der i en ti-minutters funky version afsluttede en god times koncert foran et dansende og storjublende publikum.
Inden da var det også blevet til et genhør med gennembrudssangen ”Fun For Me”, samt ”Pure Pleasure Seeker” og ”The Time Is Now” fra den storsælgende ”Things Do Make And Do”. Alle spillet organisk, som også de ligesindede Lamb ynder at levere deres koncerter - med en fornem sans for rytme og timing, der er en James Brown værdig. En fornem demonstration af, at der står funky mennesker bag musikken - ikke maskiner.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)



Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!