HiM
Many In High Places Are Not Well
FatCat |
Udkom 28. juli 2003 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Nej, her er heldigvis ikke tale om fæl finsk kærligheds-metal – men en god omgang jazzet og tribal-inspireret post-rock. Trommeslager Doug Scharin har en fortid i bands som Codeine, Rex og June Of '44. Han er manden bag HiM - og Many In High Places Are Not Well er projektets sjette album. Scharin startede HiM som et enmands-projekt, men har siden valgt at hente hjælp hos et væld af kompetente folk, hver gang han realiserer sine musikalske visioner. Således er Kristín Anna Valty´sdottír (Múm), Rob Mazurek (Chicago Underground Duo), Adam Pierce (Mice Parade), Joe Goldring (eks-Swans) og mange andre spændende musikere alle at finde på herværende udgivelse. De syv numre svinger blødt med organiske grooves, blæsere, strygere, guitar og elektroniske impulser. Som noget nyt har Scharin også valgt at tilføre HiMs lydunivers vokal. Resultatet er et album, der rammer ørerne som en varm havbrise. Many In High Places Are Not Well er et af de behageligste og hyggeligste album, jeg har hørt i år - og det er rigt på positive vibes, som smitter af over gentagne gennemlytninger.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.