Anmeldelse

Så sidder man med det. Det første egentlige album siden 1986 fra gruppen, der er for den elektroniske musik, hvad Nordstjernen er for navigation. En lettere andægtig følelse, som kun gør det mere ærgerligt, at Kraftwerks cykelsports-hyldest Tour De France Soundtracks i den grad kører på fælgene.
At de 12 skæringer reelt set dækker over højst fem nykompositioner - hvoraf flere så er underdelt på mærkeligt tilfældige steder - er ikke i sig selv et problem. Hvis nu blot hovedkompositionen (Prologue, Tour De France Etape 1-3 samt Chrono) på næsten 20 minutter formåede at åbne sig som en Pandoras æske - ligesom Autobahn fra 1974 - men det sker ikke for denne anmelder.
Hvor gruppen førhen excellerede i at kamouflere dybsindig kompleksitet som langtrukne repetitioner, lyder Tour De France Soundtracks mere som stiløvelser i synthesizer-teknik. Bevares, ingen bliver snydt for robotstemmerne og de arpeggio-licks, som er umiskendelige Kraftwerk-vignetter, og pladen er i sin helhed stramt og sterilt gennemproduceret.
To af numrene, Vitamin med ordleg over kroppens kemi og den pulsdunkende Elekro Kardiogramm, holder fint og kan betegnes som etapesejre, men det er ikke nok til at sikre den gule førertrøje for legenderne fra Ruhr. Kraftwerks indflydelse kan ikke overvurderes, men måske burde Schneider, Hutter & Co. overlade hvervet med at forvalte deres unikke lyd til de mangfoldige arvtagere. Hør bare den fremragende Distanz fra deres landsmænd i Der Dritte Raum. Coveret til den plade er i øvrigt gult.