Anmeldelse

USA's svar på klynkerock hedder emocore. Det er punk-pop minus macho-bravado og tilsat ekstra meget pubertetsusikkerhed – og som klynkerock kan det tage form af alt fra pinlig selvynk til vedkommende ærlighed.
Dashboard Confessional er halvstore på den scene, og efter A Mark A Mission A Scar bør de regnes blandt dens bedste bands. Her springer frontmand Christopher Carrabba nemlig ud som velafrundet sangskriver i klassisk stil. Sangene på Dashboard Confessionals tredje studiealbum er velstrukturerede og fængende, og bandet formår at formidle dem på en ukompliceret og herligt patosfri måde. Hvor meget emocore falder tilbage på skingre, postulerede følelser, lader Carrabba sangene tale – og de er værd at lytte til. Gennem enkle og konkrete tekster og en næsten minimalistisk rocklyd formidler Dashboard Confessional en ungdommelig usikkerhed og sårbarhed; og resultatet er ukunstlet nok til rent faktisk at virke.
Måske ikke et stort album, men i hvert fald en lille perle.