Sting
Sacred Love
Universal |
Udkom 23. september 2003 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
På Sacred Love møder vi en toptrimmet Sting, der yder noget nær sit bedste. Det er som altid en verdensfrelsende Sting, der synger eftertænksomme sange pakket ind i en forudsigelig melodisk glathed. Alt er altså ved det gamle hos den velmenende elegantier, der næsten kvæler lytteren i sin nærmest holistiske livsopfattelse, men denne gang sætter vokalen og ikke mindst kompositionerne sig stærkt igennem. At albummet tilmed har fået et par kraftige stænk soul sine steder, gør bestemt ikke Stings vokalmæssige præstation ringere, som i de stærke numre Inside og Sacred Love.
Ellers fastholder Sting sin musikalske livline til verdensmusikken ved at krydre sine sange med gæsteoptræden af flamencoguitar og sitar, men det er nu den udmærkede duet med Mary J. Blige, der umiddelbart fanger opmærksomheden. Sacred Love er i det hele taget et album, der tør stå ved sin mangfoldige inspiration, hvor Stings jazzinfluerede popklang nænsomt samler de mange tråde og ender i ægte verdensomspændende poplyd.
Som det er sædvane, er sangene fyldt med rigtig mange ord, og Sting har stadig uendeligt meget på hjertet i både krig og kærlighed, hvor sangen This War kan kun høres som en besk kommentar til den engelske deltagelse i Irak-krigen. Godt nok er den politisk bevidste Sting en trofast Blair-støtte, men ved krig sætter Sting altså en grænse. Det er dog den indre kærlighed, som driver Sting og hans musikalske udfoldelser på Sacred Love, der rammer eminente højdepunkter, som i den funky Forget About The Future. Kan man friholde sig fra den næsten bedøvende strøm af ord, så byder Sacred Love på pop af høj klasse.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.