Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Dear
Billy B

Billy B Records | Udkom 3. november 2003
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Den musikalske appetit er stor og voldsom hos multitalentet Laust Sonne, der udgør Dears alter ego. Ved siden af Dear spiller han som bekendt også trommer i D-A-D og Bugpowder, men det er tydeligvis i Dear, at han giver sig selv frie tøjler og spiller løs uden unødvendig omtanke. Laust Sonne kom lovende af sted med Nice Noizy Toys og følger bestemt ikke op med en kedelig toer. Der er nemlig fuld fart og sjove vildskud på Billy B, der er produceret i samarbejde med Superheroes' Thomas Troelsen, og de har helt sikkert haft det skægt under indspilningen. Albummet dyrker nemlig en tør retrolyd, der virker lidt spinkel i det, men til gengæld ligger godt til det groovy snit, der er over albummet. Laust Sonne er også en udmærket rocksanger, der forstår at sætte en sang i brand med sine kokette fraseringer, og det fungerer så absolut bedst i rockpasticherne She Rolls og Whatever, der er genbrug, som giver mening. Tredje gang vil kræve en gevaldig opstramning, men på Billy B er det stadig fornøjeligt.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.