Det er i orden, men mangler den innovative sjæl der følger med musikken, når man stikker halsen udenfor sneglehuset.

Mark Ronson er ikke et tilfældigt musikalsk tilfælde. Hans far, Mick Ronson, arbejdede i 70’erne bl.a. sammen med David Bowie og Lou Reed. Det har uden tvivl smittet af på hans dj, model, sangskriver, producer søn. Mark Ronson er lidt af hvert, alt og intet, lidt som hans album ”Here Comes The Fuzz”. Albummet indeholder rene hip hop numre, rock, disco & funk soul, og ragga indflydelser, meget blandet, som fornøjelsen. Ronson er god til at få tingene til at lyde som de skal, uden dog at gøre meget mere. Det ender som stil uden det store indhold. ”High” med Aya har stærke disco og Quincy Jones bånd, ”Ooh Wee” med Ghostface Killah og Nate Dogg er god party hip hop, og ”On The Run” med Mos Def, M.O.P. og et kraftigt Lenny Kravitz sample, er en god gammeldags solid banger. Det er i orden, men mangler den innovative sjæl, der følger med musikken, når man stikker halsen udenfor sneglehuset. Helt sikkert Mark Ronson har talent for at skrue musik rigtigt sammen, men få lige hjertet helt med.