...det lykkes hende reelt ikke at løfte det pågældende materiale. Desværre. Der er ligesom noget tilbageholdt over hendes vokal igennem hele cd'en.

Caroline Henderson behøver næppe nogen nærmere præsentation, eftersom hun igennem de sidste år virkelig har fået sig etableret som popsanger her til lands. Og vel at mærke som en af de mere seriøse og kompetente af slagsen. Med Don't Explain, kaster hun sig imidlertid ud i noget nyt med sange, standards og ballader – primært fra jazzens verden. Og det i sig selv er al ære værd. Man kunne på forhånd næsten forestille sig, at netop hun i sit livtag med det gamle stof ville finde nye højder. Men det lykkes hende reelt ikke at løfte det pågældende materiale. Desværre. Der er ligesom noget tilbageholdt over hendes vokal igennem hele cd'en, ligesom en antydning af angst for virkelig at tage udfordringen i stoffet op. Af samme grund er cd'en blevet alt for pæn, poleret og parfumeret. De få tiltrængte brud med det pæne kommer derfor også til at stritte alt for meget. Når en fremragende gæstemusiker som harmonikaspilleren Lelo Nika indtager sin plads på et nummer, kommer hans udfordrende og modige tilgang til instrumentet og stoffet til at fremstå som en grel kontrast. Og så er det, man kommer til at længes efter de originale forlæg.