UFO Yepha
U vs. Y
Playground |
Udkom 10. november 2003 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Ingen store overraskelser og en del ligegyldigheder.
Nu var jeg ham, der ikke faldt på røven over UFO Yepha-singlen Hver Dag, al respekt for deres chart-succes, men det virkede lidt letkøbt. Derfor var det en ret behagelig overraskelse at åbne op for U vs. Y. Albummet byder flere steder på en markant anderledes lyd, end singlen ligger op til. Mere organisk, til tider tilbagelænet og ret så meget strammere. Især 28 I Skyggen leder peletonen af velfungerende produktioner, en simpel, men velfungerende sommersjus. Desværre er der lidt langt mellem det rigtigt fede; der er stadig for mange tomme kalorier. Ud over Vi 2 Amigo (krydret med en stærk Tue Track-produktion), Den Vestlige, den selvskrevne "Vi sælger plader, men ikke ud"-Du Ka Ikk, er UFO Yephas tekster ret lige ud ad landevejen. Ingen store overraskelser og en del ligegyldigheder. Især Slik & Sex er ambassadør for dansk hiphop under eksistensniveauet. UFO er til tider to skridt foran Yepha; det er dog ikke så udtalt, når duoen, enkelte steder på albummet, skifter gear til dobbelt tempo. I det store hele må U vs. Y, ses som duoens første spæde skridt på vej mod noget, der meget vel kan blive interessant.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.