Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Lørdag d. 01-11-2003 kl. 01:40

Jokeren
Forbrændingen, Albertslund,
fredag d. 31. oktober 2003

Anmeldt af Christian Grubert
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

... jeg er helt enig med Ezi-Cut, der var totalt tilfreds …

Velkommen til en solid times: The Jokerino Experience … Med ordene: ”Sulten, Skarp, Alpha Han ... Er I derude??” gik Jokeren ind i sit sidste nummer ”Gigolo Jesus”. Og først her virkede han netop det!!

Nu ligger landet sådan, at Jokeren, ud over at have udgivet sit første soloalbum, også skal til at vænne sig til at gå på scenen uden sit sædvanlige setup. Og hvordan klarer man den ... tja, man henter et par backing-rappere ind i form af Styggtann og DabbaDon. Og så lader man sig backe op, af et yderst! velspillende band, bestående af Tue Track (Malk De Koijn), Peder (Prunes / Pelding), Abdullah S og DK’s måske strammeste trommeslager Kristoffer ... tilsammen kaldet ”Booty Cologne”.

Det var en blanding af Tue Track på pladespillere og ”Booty Cologne”, der stod for den sparsomme, men ganske funky opvarmning. Men det var tydeligt, at et lidt mere end halvfyldt Forbrændingen i spænding ventede Jokerens ankomst. Da han dukkede op, forvandlede spændingen sig dog til en lidt underlig mathed, en stemning, der holdt næsten hele koncerten. Og det var synd, for selvom det var første koncert på touren, så fungerede tingene i det store hele godt. Der var lidt indledningsvise timing-problemer for de to backup-rappere, og flere steder hvor de ikke skar kraftigt nok igennem, men det var skønhedsfejl. Det spørgsmål, der dog blev hængende i luften, er, om Jokeren er blevet for voksen til sit publikum. Et nummer som ”Somom.com” fik ikke den store sympati i Kazaas baggård, og magien i ”Kvinde Din” indfandt sig aldrig rigtigt, selvom bandet fik spillet det op mod enden. Det er nok svært at belære et 8-10 år yngre publikum om rigtig hjertesorg.

Dér, hvor Jokeren for alvor foldede sig ud, var på up-tempo siden. ”Flamingo Fridays” fungerer optimalt live, og er langt mindre irriterende end album-versionen, det var rå funk. Og selvom folk slet ikke var rigtigt med på bangeren ”Havnen”, så fik den al den aggression, den kunne trække; her skinnede især trommeslageren igennem, med en enorm kraftpræstation. Mod enden var alle varme, og ”Hey Smukke”, delvist rappet direkte til modtageren med et stort Joker-smil, og ”Tør Øjnene” var to af aftenens bedste numre.

Der skulle dog en DGP-klassiker, ”Den Dræbende Joke”, med en bumrushende Clemens på råbekor, før publikum vågnede helt op, og det var synd. Alt i alt viste Jokeren og hans orkester meget fine, funky og lovende takter, og jeg er helt enig med Ezi-Cut, der var totalt tilfreds…

Fang Jokeren live :

06.11.03 Lille Vega – København
08.11.03 Ridehuset – Århus
09.11.03 Skråen – Aalborg
20.11.03 Rytmeposten – Odense C
21.11.03 Fermaten – Herning
22.11.03 Paletten – Viborg

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.