GAFFA  TV

Peter Friis Nielsen & Taylor’s Free Universe
On-Plugged in Elsinore

CD, udkom tirsdag d. 06-01-2004 på Marvel of Beauty Records
GAFFAs anmeldelse:
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

...det, de spiller, er så “tøjlesløst” avantgardistisk, at konstellationens publikum i Danmark næppe kan tælle mere end nogle snese sjæle.

Hånden op, alle I, der har hørt om duoen Taylor’s Free Universe (bestående af saxofonisten Karsten Vogel og guitaristen Robin Taylor) ...! Nej ... Det er ikke mange hænder, der bliver rakt op, vel? Men okay. Så alle I, der har hørt om (el-bassisten) Peter Friis Nielsen da! Ok ... Enkelte markeringer, for ham har enkelte hørt sammen med bl.a. Lotte Anker og Marilyn Mazur. Men hitmagere? Det er ingen af de tre. Hverken Vogel, Taylor eller Nielsen. At dømme efter denne optagelse (fra et fælles koncertarrangement i Toldkammeret i Helsingør) ikke, fordi de ikke kan tøjle deres instrumenter, for det kan de faktisk. Men helt åbenlyst fordi det, de spiller, er så “tøjlesløst” avangardistisk, at konstellationens publikum i Danmark næppe kan tælle mere end nogle snese sjæle. On-Plugged In Elsinore er således en cd med meget krævende musik. Moderne elektronisk impro-jazz, så godt som uden melodilinjer. Men umiskendeligt med improvisationens følsomhed, som den kommer til udtryk mellem musikalske talenter, der forsøger at finde et fælles sprog. Sammen med violisten Pierre Tassone og manden bag slagtøjet, Kalle Mathiesen, formår konstellationen af musikere faktisk at skabe et sjældent iørefaldende og dragende univers. Om end altså også et krævende univers for lytteren. Men tjek cd’en, en dag med overskud, for der er noget at hente.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!