The Sounds
Copenhagen Calling, Vega, København,
lørdag d. 27. december 2003
| GAFFA |   |
3 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Når svenskerhåret kalder
Der er automatisk noget lækkert over den måde, hvorpå en svensker kan bælle en øl med den ene hånd og vifte de blonde hårlokker væk fra øjnene med den anden samtidig.
Indrømmet – at se en svensker tylle øl er ikke just et særsyn på Vega. Men når flickan hedder Maja Ivarsson, og er forsanger i The Sounds, stiger graderne af coolness en anelse. Måske er selvsamme Maja grunden til, at netop The Sounds har fået et større gennembrud uden for Sverige end de genremæssige kollegaer i Melody Club. Hendes tilstedeværelse og den hæse og lidt falske stemme tilfører The Sounds en snert af firserdekadence til electro-poppen med slet skjulte referencer til blandt andre Blondie. Og netop den variation må siges at være i tidens trend.
Efter en superkoncert på Roskilde Festival i sommer var forventningerne høje. Desværre nåede bandet aldrig helt op i det gear, hvor publikum lader sig rive med. Gejsten manglede, og selvom Maja proklamerede, at de havde set frem længe til den her kvällen, kom de aldrig helt ud af tour-bussen. At vokalen tilmed til tider var så lav, at både trommer og guitar overdøvede den, gjorde ikke udfaldet bedre.
Det var dog de to hits ”Seven Days A Week ” og specielt ”Living In America”, der bragede bedst igennem og viste, at der er noget i det svenske band, der er helt rigtigt skruet sammen. Men resten af numrene fra debutalbummet ”Living In America” nåede denne aften desværre ikke over det middelmådige niveau på Lille Vegas scene.
Udover det svenske islæt bød Copenhagen Calling på norske Kaizers Orchestra og danske Racing Ape, Carpark North og Kashmir. At Kashmir var miniaturefestivalens hovednavn var tydeligt ved, at de som lukkeband fik lov til at spille godt halvanden time. Til gengæld kvitterede de med at sæt, der var baseret på lige dele ”Zitilites” og ”The Good Life”.
Følelsen af at være på mini-festival blev skabt ved, at både Store og Lille Vega blev brugt til koncerterne. Desuden virkede Ideal Bar som mellemsted og lounge med forskellige dj’s, der også primært kælede for den skandinaviske musik. Til gengæld var koncerttiderne sat sådan, at uanset hvor hurtigt man var på trapperne, så var det kun fysisk muligt at se tre ud af de i alt fem bands. Ikke særligt fair over for hverken publikum eller kunsterne.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.