Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Courtney Love
America's Sweetheart

Virgin | Udkom 10. februar 2004
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Anmeldelse

America's Sweetheart er en titel med mega-modifikationer, når den kommer fra Courtney Love. Det frygtløse og trodsige har gennem hele karrieren været antændingspunktet for Courtney Love, lige fra at ægte Kurt Cobain til leder af Hole og skuespillerkarriere. Hun har om nogen forstået at sælge sig selv. På America's Sweetheart viser rockens celebritet, at hun virkelig har noget at have det i. Der lægges ud i hæsblæsende tempo på Mono og But Julian, I'm A Little Older Than You, hvor punkattitude og skarptsleben garage river og flår lydbilledet. Herefter slår Courtney Love og hendes velspillende band bestående af bl.a. Wayne Kramer (MC 5), Scott McCloud (Girls Against Boys) og Kim Deal (Pixies, The Breeders) over i et mere melodiøst toneleje, hvor de gode omkvæd glimter om kap på Hold On To Me og Sunset Strip. På den skallesmækende All The Drugs, på I'll Do Anything og på Uncool skrevet sammen med Bernie Taupin bliver lytteren effektivt tæppebombet med stejlende guitarriff, der får det til at slå gnister. Kvinderockens provokatør er tilbage på America's Sweetheart, og hun er tændt.

Følg Courtney Love tryk på hjertet

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.