Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Diamanda Galas
Defixiones – Will And Testament

Mute | Udkom 20. januar 2004
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Den græsk-amerikanske sanger, performer og komponist Diamanda Galás er kendt som en af de mest kompromisløse kunstnere på grænsen mellem rock og avantgarde. Hendes seneste værk, den næsten to timer lange liveoptagelse Defixiones – Will And Testament, er ingen undtagelse. Dobbeltalbummet har folkedrab som gennemgående tema, udtrykt dels gennem Galás' egne tekster, dels en række digte af mere eller mindre kendte forfattere på både engelsk, græsk, tysk, fransk, spansk, arabisk, hebraisk, tyrkisk og armensk. De bliver fremført af Galás, hvis enorme stemme går fra hvisken og recitation over skønsang til råb, skrig, hyl, snerren, og hendes eget klaverspil, der udgør størstedelen af akkompagnementet, er lige så temperamentsfuldt. Det er til tider hjerteskærende smukt, andre gange nervepirrende uhyggeligt og andre igen så bevidst grimt, at det næsten er uudholdeligt – og kunst med stort K. Defixiones er absolut ikke for sarte sjæle, men har man én gang åbnet sig for det dybt alvorlige og gennemførte værk, er det svært at ryste af sig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.