Sondre Lerche
Two Way Monologue

Sangeren og sangskriveren Sondre Lerche har på sit andet udspil Two Way Monolouge nedtonet sit udtryk til noget, der nær ligner en minimalistisk skitse. Væk er den sprudlende energi og de finurlige sangstrukturer, der kendetegnede den glimrende Faces Down. Den kun 21-årige nordmand havde ellers alle stik på hånden til at sidde med en musikalsk trumf, der kunne give ham et større personligt gennembrud. Men ved at vælge vejen som den semiakustiske troubadour uden den større legesyge, ja så falder Lerche på Two Way Monolouge noget til jorden og ender som et kedeligt bekendtskab. Forbilleder som Beck, The High Llamas og Van Dyke Parks overskygger den unge sangskrivers talent fra at komme op til overfladen, hvilket høres tydeligt på On The Tower, Wet Ground og It's Over, der virker som rene knæfald for de originale kunstnere. Alt for sjældent får den sande Sondre Lerche lov til at boltre sig. Two Way Monologue er et fastlåst udspil fra en ellers lovende stjerne, der burde kigge fremad i stedet for tilbage.