Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

George Michael
Patience

Sony Music | Udkom 15. marts 2004
Anmeldt af Gro Høyer Thielst
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Patience indfrier desværre ikke de høje forventninger til et nyt George Michael-album, men er trods alt et varmt og eftertænksomt langtidsholdbart udspil. Den nu 40-årige britiske sanger Georgios Kyriacos Panayiotou har haft syv år til at skrive nye sange, men han har flittigt brugt tiden til andre nødvendige og mindre nødvendige ting, som at springe ud af skabet, blive anholdt for uanstændig (liderlig) opførsel på et offentligt toilet i Los Angeles og indspille coveralbummet Songs Fron The Last Century. George Michael har sikkert ikke kedet sig, men det er desværre det, han får lytteren til på nogle af de 14 numre, som Patience indeholder. Et helt ubegribeligt og overflødigt nummer er Flawless (Go To the City), der med sin uopfindsomme lydcollage saboterer indtrykket af en cool og velovervejet kunstner med sans for den musikalske æstetik. Nummeret er givetvist en del af George Michaels spring-ud-proces, for nu, hvor han har givet sig selv lov til at være åbent homoseksuel, får den hele armen på discogulvet med løse håndled og funkede beats, der går lige i mellemgulvet. George Michael flirter uforstående videre med ambient og techno i nummeret Presious Box. Til gengæld er de første tre singler Freeek!04, Shoot The Dog og Amazing på hver deres måde vellykkede popnumre med klare og interessante George Michael-aftryk. Det tidligere Wham!-idol viser sig på Patience som en stor popkunstner, der heldigvis bevæger sig ud over sine sædvanlige områder, men nogle steder burde han stikke piben ind og skynde sig hjem.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Michael George: Ladies & Gentlemen... The Best Of
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Michael, George: Faith
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Michael, George: Faith Box
Kr. 999,00
Køb på GAFFA Shop
Michael, George: Faith Dlx (2xCD/DVD)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Michael, George: In His Own Words
Kr. 129,00
Køb på GAFFA Shop