Michael Wiehe
Kärlek & Politik
Bonnier Amigo |
Udkom 8. marts 2004 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Mikael Wiehe er Skandinaviens grand old politiske troubadour. I sandhed en protestsanger, der nok har tvivlet på mangt og meget, men aldrig den internationale solidaritet. Mikael Wiehes politiske engagement er et livsværk, som han startede med nu afdøde Björn Afzelius i Hoola Bandoola Band i begyndelsen af de agiterende 70’ere.
Mikael Wiehes politiske arbejde er ikke blevet mindre med årene, og han er i dag en af Skandinaviens mest aktive antinazister og -fascister. Den politiske agitation er stadig en vigtig del af Mikael Wiehes sange, men som titlen på hans første album i fire år antyder, så har Mikael Wiehe også andre interesser end solidariteten med de undertrykte. Han forstår også på fornem vis at reflektere over alderen og kærligheden mennesker imellem. Og et vist lyssind har også sneget sig ind på albummet, der anslår en musikalsk positiv tone i en ganske udsøgt skånsk visetradition a la Wiehe, der ikke mindst betyder lidt tangotoner. Kärlek & Politik finder en passende balance mellem forurettelse og eftertænksomhed, og kræser om en række gode kompositioner, der rammer den poetiske tone.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.