Anmeldelse

Christian Fennesz stod bag en af 2001's bedste plader. Den hed Endless Summer og underkastede østrigerens guitarspil for en detaljerig bearbejdning på computer, hvilket resulterede i nogle af de varmeste og mest følelsesladede elektroniske kompositioner hørt i lang tid. Venice er opfølgeren, Fennesz' fjerde studiealbum, og det skuffer på ingen måde. Endnu engang smelter guitar og elektronik sammen i et fortryllende udtryk, der over pladens 12 numre finder et væld af former mellem stille flydende ambient og flimrende digitaliseret guitarstøj, men altid formår at fastholde opmærksomheden med fascinerende detaljer. Specielt skæringen Transit står ud fra helheden, da det er pladens eneste med vokal. Gæst David Sylvian forstærker dog blot følelsen i musikken med sin eftertænksomme lyrik, og nummeret er som en oase midt i det store abstrakte lydlandskab, der strækker sig ud over resten af albummet. Venice er et betagende bekendtskab og et perfekt akkompagnement til enhver stille stund, hvor tankerne kan få lov til at flyde frit.