!!!
Louden Up Now
Warp |
Udkom 7. juni 2004 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
!!! har valgt et navn, som ingen kan udtale, men Louden Up Now viser, at Happy Mondays, Arthur Russell og The Clash ikke har levet forgæves
!!! har aldrig gjort det nemt for sig selv. Ikke blot har de valgt et navn, ingen kan udtale – nej, de syv medlemmer er til daglig også spredt mellem USAs øst- og vestkyst. At deres sidste single Me And Giuliani ... var ni minutter lang, hjalp heller ikke, da radioerne skulle overtales til at spille den. Alt dette har dog også givet !!! masser af publicity og gjort dem til et af de varmeste navne på punk-funk-scenen. Og selv om de ikke har udgivet noget i det sidste år, er hypen om dette deres andet album alligevel vokset og vokset. Louden Up Now indfrier heldigvis forventningerne med en udsøgt samling funkfyldt materiale. De ti numre er pakket med percussion, spændstig bas og attitude – f.eks. indeholder singlen Pardon My Freedom en finger til Bush og så mange eder, at selv Eamon vil være misundelig. Louden Up Now viser, at Happy Mondays, Arthur Russell og The Clash ikke har levet forgæves, men er alligevel 2004's mest gennemført dansable album og pitchet perfekt mellem alternativ dance og über-cool, politisk indie. Som !!! selv ville have sagt: "Dans, for satan, dans!!!"








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.