Lake Placid
Spot 10, Musikhuset, Store Sal, Århus,
fredag d. 4. juni 2004
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Multimusikalsk pop-legestue
Det otte mand store band Lake Placid afleverede fredag en energifyldt og driftsikker popkoncert, hvor leadvokalen desværre druknede i lydinfernoet.
Lake Placid præsenterede et velvilligt publikum for en halv times fantasifuld og multimusikalsk pop-legestue. Det var tydeligt for enhver blandt publikum, at bandet spiller deres musik med glæde, og fordi de er gode til det, de gør. Her har vi nogle musikere, der kender deres instrumenter så godt, at de tør at lege og blande forskellige genrer, til en lytteværdig pop-cocktail. Bandet tør eksperimentere med deres musikalske udtryk, og det giver dem et godt forspring i den karrierekonkurrence, der udspiller sig på den nordiske musikscene.
Bandets musik er kraftigt inspireret af de bølger af svensk musik, der i det sidste årti er væltet ind over Danmark fra broderlandet Sverige. Det er indlysende at sammenligne Lake Placid med bands som The Cardigans, Whale og danske Moon Gringo.
Mens bandets musikalske udtryk imponerede, druknede forsangerinden TK's vokal desværre lidt i det energiske lydinferno. Derfor kom hun uheldigvis til at fremstå lidt som en sød – og lidt krukket – kølerfigur, som skal være med for at sælge bandets musik. Hvis der havde været skruet højere op for blondinens mikrofon, kunne publikum også have fået glæde af hendes sukkersøde og lillepigeagtige stemme og ikke kun hendes heftige danseshow.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.