Usher
Forum, København,
onsdag d. 9. juni 2004
| GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Bar’ Maveskind
Med 20 millioner solgte cd’er på verdensplan, er Usher ikke mr. Hvem-som-helst. Faktisk er for tiden en af de hotteste artister i U.S.A, hvor han har indtaget førstepladsen flere gange end The Beatles nåede i løbet af deres karriere. Hans seneste album ”Confessions” er ingen undtagelse, hvorfra førstesinglen ”Yeah” har råbt fans op verden over. Hans særlige stjernestatus fornemmede man også i forum i går aftes, da tusinder af dedikerede Usher fans mødte op i deres fineste puds, hvilket betød baggypants og bandanaer for fyrene og mini-skirts og stramme toppe for tøserne. Fans, som henholdsvis elsker ham for hans playerstil og for hans stramme maveskind og som alle hylder ham som kongen af koreografi. Det var da også på ægte royal manér at Usher lod sine fans vente en lille time, fra hans support-act Jojo var gået af scenen, til han selv lod tæppet falde.
I hvidt suit og solbriller, tog han en catwalk fra podiet i midten og ned på den mere jordnære scene. Han lagde (formentlig) ud med nummeret ”Caught Up”, fra det nye album ”Confessions”. Det var ikke helt til at sige, da tøserne skreg som stukket henover hele nummeret. De var åbenlyst mere interesserede i at vinde Ushers opmærksomhed end at lytte til musikken. Hvilket på sin vis var forståeligt, da lyden var elendig. Selvom der var opstillet et levende band på scenen, lød musikken mest af alt programmeret, med døde, hule beats og uinteressante basgange. Derudover vekslede Ushers ellers udmærkede vokal imellem at drukne og overdøve musikken. Men på dette punkt i koncerten, var musikken absolut det mindst vigtige. Usher kørte den igennem på charmen og på maveskindet, der stadig lå og ventede bag blusen. Herefter fyrede Usher sine stærkeste hits af - som ”U Make Me Wanna”, ”U Remind Me” og ”My Way”, som skulle have blæst publikum væk. Det gjorde de bare ikke. Langsomt begyndte sandheden at gå op for de fleste: at Usher lyder bedre på pladen derhjemme end på scenen. Publikum blev holdt vågne af Usher og hans danseres fremragende koreografi og af sekundvise glimt af maven. I slutningen af ”U Got It Bad”, trak han endelig sit trumfkort. I en imponerende locking-koreografi, rev han blusen op og åbenbarede sine herlighed. Pigerne skreg og fyrene tav stille.
Efter et lille pauseklip på storskærmen vendte Usher tilbage, parat til at give alt hvad han havde i sig af player-charme og smurt soulstemme. De næste trekvarter blev udelukkende brugt på soulsange i red-light området, som ”Bad Girl”, ”Can You Handle It” og ”Superstar”, som alle er fra den nye plade. Fire kvindelige dansere gav den i bedste stripper stil, mens Usher selv udvalgte sig en fan blandt publikum. Den kvindelige udkårne blev lagt på en divan på scenen, mens Usher fornøjede sig med blide kærtegn, mens han hviskede sangteksterne i hendes øre. Den kvarter-lange intim-session på scenen tog pusten fra de fleste publikummer. Det blev hurtigt mere kedeligt end frækt at være tilskuer til og man kunne ønske at Usher havde valgt pigen i udgangen, efter showet, i stedet. Den punkterede stemning i salen, gjorde at da Usher, for tredje gang, hev blusen af, lød der kun halvkvalte pip fra pigerne i publikum. De begyndte, som de fleste andre, at savne mere substans.
Ushers leverede herefter aftenens næstsidste nummer – opfølgerhittet ”Burn”. Men salen var faldet i søvn. Det var først da fyrværkeriet bragede, storskærmen blændede op for Lil’ Jon og Ludacris og de kendetegnende synth-toner skar igennem, at publikum lod sig vække. Aftenens største og mest ventede hit ”Yeah” skulle smækkes i synet på Forum. Armene kom i vejret og folk råbte med. På scenen styrtede Usher forpustet rundt og forsøgte at levere sit hit ligeså godt som i videoen, som kværnede på storskærmen over ham. Det gjorde han bare ikke, hvilket også gik op for publikum, der allerede begyndte at sive før sangens sidste toner fadede ud. En aften, som stod i R’nB’ens tegn, nåede sin ende. At Usher mestrede player-stilen med sin charme, dans og lækre mave, er der ingen tvivl om. Men at imponere musikpublikummet i Forum, var en udfordring, han ikke magtede.











Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.