Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Youssou N'Dour
Egypt

Nonesuch | Udkom 10. juni 2004
Anmeldt af Torben Holleufer
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En skive, der bekræfter Youssou N'Dours position, som fremstår usvækket. Hamrende godt kulturmøde mellem muslimske brødre og en af de bedste plader overhovedet fra fænomenet fra Dakar.

Youssou N'Dour er en ægte afrikansk superstjerne. En visionær mand, der ikke en bleg for at vise vejen, som da han sidste år nægtede at turnere i USA i protest mod styrets fremmedfjendske politik. Nu er den tidligere Amnesty- og UNICEF-ambassadør på banen med noget, der ligner en pilgrimsrejse, nemlig til Cairo i et overraskende og meget vellykket samarbejde med orkesterlederen og arrangøren Fathy Salama - herhjemme kendt for sit mangeårige samarbejde med Oriental Mood.
Teksterne på skiven er alle islamiske, hver for sig en hyldest til den senegalesiske virkelighed, hvor de ekstatiske sufi-broderskaber – også kaldet maraboutisme – står stærkt. Og det klæder Youssou, der synger veloplagt og uendeligt smukt, ligesom han virkelig er nede ved rødderne med for fed percussion fra den vestafrikanske jungle kombineret med elegante strygersektioner og kor, som man kun kan lave det i Cairo. Resulterende i et samlet udtryk, som er nyskabende og samtidigt loyalt i hver en strofe. Et sjældent meditativt indblik i N'Dours sande væren, tilbagelænet og med absolut mesterskab og overblik.
En skive, der bekræfter Youssou N'Dours position, som fremstår usvækket. Hamrende godt kulturmøde mellem muslimske brødre og en af de bedste plader overhovedet fra fænomenet fra Dakar.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.