T.S. Høeg & Troels Bech
Danerlandet & Alt Det Andet
Borgen |
Udkom 21. juni 2004 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Forfatteren, musikeren og den selverklærede outertainer T.S. Høeg har mange jern i ilden, og et af dem er et samarbejde med multiinstrumentalisten Troels Bech (eks-The Poets m.m.). De to har nu udgivet deres anden cd sammen, hvor Høeg reciterer og talesynger egne tekster, både nye og tidligere publicerede, til de tos fælles musik, fremført med hjælp fra bl.a. Düreforsög og Tomas Ortved (Sort Sol m.fl.). Teksterne er såvel digte som kortere noveller med en forkærlighed for det humoristiske og absurde, men der er også skarpe udfald mod provinsialisme og selvtilstrækkelighed. Høegs stemmebånd er velsmurte, og han jonglerer behændigt med ordene. Musikken spænder fra pop-rock over elektronika til jazz, verdensmusik og mere abstrakte lydflader præget af samplinger, og som regel går tekst, stemme og musik hånd i hånd. De mere udråbsagtige tekster fremføres rytmefast til forholdsvis hårdtpumpet musik, mens musikken under de novelleagtige passager lægger sig mere diskret under Høegs friere oplæsning. Danerlandet & Alt Det Andet er et godt eksempel på, hvordan man får litteratur og musik til at gå op i en højere enhed.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.