Anmeldelse / Live / Lørdag d. 03-07-2004 kl. 18:35

Swan Lee
Roskilde Festival, Arena,
lørdag d. 3. juli 2004

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Soliditet med surprises

Swan Lee tog stik hjem på den gedigne rygrad, garneret med forholdsvis vellykkede gæste-overraskelser

Billede: Lars Dyrendom

Det er næsten overflødigt at nævne det: Det sidste halve år har været et sandt triumftog for Swan Lee. Deres andet, selvbetitlede fra album er indtil videre et af årets bedst solgte danske album, der nu har fået platin for 40.000 solgte, og deres forårsturné har tændt røde lygter i hovedstad såvel som provins.

Derfor var det alt andet end overraskende, at Arena, Roskildes næststørste scene, var godt fyldt til Swan Lees tredje koncert på Roskilde på fire år. Og folk var tændt, allerede under intromusikken, mens tæppet endnu var trukket for. For at bryde ud i jubel, så snart guitarist Jonas Struck satte i med de indledende, country- og bluesinspirerede akkorder i åbningssangen ”Bring Me Back”. Og så er der nærmest ingen grund til at beskrive folks reaktion, da sangerinde Pernille Rosendahl gled ind på scenen. I øvrigt forholdsvis tækkeligt påklædt (ikke at der ligger bagtanker her...), i pailletbesat top, stramme jeans og bare tæer. Den smukke, klare stemme gik klart igennem, og i det hele taget var der intet at udsætte på sammenspil eller lyd hos det efterhånden gennemprofessionelle orkester, hvor også Jonas Struck skal fremhæves for sit lyriske spil.

Nogle gange kan det dog også være en ulempe at være så professionel. Swan Lee har undervejs på deres forårsturné leveret sikre, men også let forudsigelige præstationer, men Roskilde er jo noget særligt, og måske derfor virkede Swan Lee lidt mere tændt end vanligt. Allerede i andet nummer, ”Love Will Keep You Warm”, præsenterede de en veritabel overraskelse (som dog blev afsløret på GAFFA.dk i går), nemlig den 66-årige amerikanske soulsanger Howard Tate som duetpartner. Efter sigende en aftale, der var kommet i stand for få dage siden. Tate spredte begejstring med sin uhyre sprøde, nasale og vibratobelagte soulstemme (som kan minde lidt om f.eks. Massive Attacks Horace Andy), men desværre var hans vokal mikset lidt for lavt, så hvad der kunne have været ren magi, var nu blot et interessant krydderi.

Ellers gik det slag i slag for Swan Lee, primært med sange fra det nye album og enkelte godbidder fra den tre år gamle debut ”Enter”. Nu kørte Swan Lee igen på den gedigne rygrad med deres fine, om end ikke ligefrem stilskabende popsange, bortset fra en lidt vildere version af ”Enter”, der endte i behagelig guitarstøj. Halvvejs inde fik vi dog nok en surprise, nemlig Claus Hempler, der diskret entrede scenen til duet i ”Lord Knows, I Can Be Strong”. Til enorm jubel, og hans fuldfede croonerstemme fyldte heldigvis det, den skulle i mikset. Mærkeligt nok spiller Hempler ellers ikke på Roskilde. Med hans talent og hans seneste, fine album in mente, bør han være at finde som solist igen næste år på samme scene.

Koncerten sluttede med Swan Lees meget personlige fortolkning af New Orders ”Blue Monday”, der får den ellers uhyre minimalistiske sang til at lyde som en smuk, lyrisk komposition. Endnu en bundsolid koncert fra Swan Lee, lige en tand længere fremme i skoene, end undertegnede har hørt dem de sidste par gange. Stjernetildelingen er med pil op.