Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Alex Puddu And The Butterfly Collective
Chasing The Scorpion's Tail

April | Udkom 27. august 2004
Anmeldt af Morten Schwarz Lausten
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En slags melankolsk, jazzy lounge ikke ulig et navn som Zero 7. Yderst velproduceret og med sin helt egen lyd, der absolut er værd at lytte. Velegnet til at stene seriøst igennem til!

Det er nogle narkotiske grooves og farlige lydlandskaber, som Alex Puddu overrasker med på sit første soloudspil efter opløsningen af Puddu Varano. Duoen, der også talte Morten Varano, var med fra starten på den hjemlige elektroniske scene og har været et af de eneste navne på den scene, der har kunnet leve af anstrengelserne. Selvom man på et nummer som Step Out Of Your Mindgribes af en lidt komisk følelse af gamle film med åbne sportsvogne, cocktailparties og kvinder i lårkort med alt for højhælede sko, bliver musikken faktisk spillet af et ni mand stort band, der med guitarer, percussion, tværfløjter, orgler og trommer giver en helt særlig organisk feel. Langt fra klichéer! Det tilbagelænede åbningsnummer All The Colours Of The Dark, der er lige så dunkel som titlen, er et godt eksempel med ildevarslende ekkoende trommer over et flimrende, slæbende beat. Som resten af albummet en doven længsel mod kunstige paradiser. En slags melankolsk, jazzy lounge ikke ulig et navn som Zero 7. Yderst velproduceret og med sin helt egen lyd, der absolut er værd at lytte. Velegnet til at stene seriøst igennem til!

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.