Diverse kunstnere
På Danske Læber – Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger, Vega, København

Foto: Kristoffer Amlani Ulbak

På forhånd stod det klart, at koncerten søndag aften ikke ville blive en normal koncert. For det første ville aftenens kunstnere bestå af et bredt udsnit af den danske musikbranche lige fra rutinerede navne som Steffen Brandt, nye stjerneskud som Tina Dickow til mindre navne som Camilla Munck og Martin Ryum. For det andet fordi aftenens fremførte numre udelukkende ville bestå af danske fortolkninger af den gamle canadiske legende Leonard Cohens sange gennem tiderne.

Anledninger til koncerten er juni-udgivelsen af pladen "På Danske Læber", der indeholder 16 danske fortolkninger af Leonard Cohen-klassikere. Pladen er blevet til i et samarbejde mellem de fremførende kunstnere med Nikolaj Nørlund som producer og primus motor. Oversættelserne er for de flestes vedkommende lavet af Anders Dohn og ligger i så vidt omfang som muligt tæt på originalerne. Pladen blev ved udgivelsen godt modtaget, og undertegnede måtte da også nikke anerkendende ved gennemlytningen af den.

Spørgsmålet søndag aften i det stopfyldte Vegas store koncertsal var, om de danske fortolkninger ville holde vand, når de skulle fremføres live? Lad mig med det samme slå fast, at numrene og fremførelserne ikke spildte en dråbe. Forventningerne i koncertsalen var store, og stedet emmede af positiv energi i en sådan grad, at det kun kunne gå hen og blive en god oplevelse. Og ganske rigtigt! Allerede da de første toner blev slået an, kunne man godt høre, at aftenens fremførelser ville blive en nydelse. Men med et orkester bestående af en dansk stjernebesætning med Tomas Ortved (trommer), Lennart Ginman (bas), Rune Kjeldsen (guitar), Søren Kjærgaard (tangenter), Mette Thykier (bratsch), Agnete Villadsen (violin) og Sara Indrio (percussion) kan det næsten heller ikke gå galt.

Efter en kort intro blev stilen lagt, da solisten Claus Hempler i vanlig pimp-stil indtog scenen med en forrygende udgave af Cohens "Everybody Knows" (dansk: "Alle Ved Besked") fra 1988. Det evige talent Claus Hempler, der efterhånden er ved at blive en rutineret rotte, sang på en nærmest cohensk dyb facon – som han også praktiserer på sin egen soloplade – og det virkede til punkt og prikke. Herefter indtog nogle af de nyere/mindre kendte navne, Aud Wilken, Camilla Munck og Martin Ryum scenen, og disse efterfulgtes af den garvede jyske spillemand Allan Olsen. Der alle ligesom Claus Hempler fremførte deres udvalgte versioner af tilbagelænede Leonard Cohen-numre virkeligt flot.

Rigtig gang i festen kom, der da Olesen-Olesen kom på scenen. Deres hårdtslående guitarversion af "Who By Fire" (dansk: "Hvem I Ilden") satte gang i løjerne, og nummeret blev nærmest afsluttet med en støj-guitar-outro. To af aftenens hovedmænd Anders Dohn og Nikolaj Nørlund fremførte herefter hver deres numre. Anders Dohn havde valgt et nummer, som ikke var med på pladen; desværre faldt udgaven lidt igennem, da hans stemme blegnede i sammenligning med de øvrige fremragende sangere. Nikolaj Nørlunds version af "Paper Thin Hotel" (dansk: "Pergament Hotel"), der stammer tilbage fra Leonards Cohens samarbejde med Phil Spector i slutningen af 70’erne, var derimod virkelig smuk. Nummeret lagde samtidig op til en aftenens højdepunkter, hvor Steffen Brandt og den gude-skønne Tina Dickow indtog scenen. Blandingen af det rutinerede og det unge og skønne blev forvandlet til en fremragende version af den utroligt smukke "Hallelujah". Denne fremførelse blev da også modtaget med dagens foreløbig største bifald fra det begejstrede publikum.

Efter en halv times pause fortsatte arrangementet med det århusianske orkester Under Byen. Bandet fremførte Cohens hit "I’m Your Man" (dansk: "Jeg Er Din Mand") på deres helt egen facon. Nummeret var virkeligt specielt, og vidste man det ikke i forvejen, var det svært at vide at nummeret var et Cohen-nummer. Man må sige at det eksperimenterende band forstod at give nummeret deres egen fingeraftryk. Efter nogle glimrende fremførelser af Allan Jensen, Niels Skousen, Maria Friis og Lise Westzynthius kom aftenens største overraskelse. Til stor fortrydelse specielt for det mandlige publikum kunne Pernille Rosendahl og Swan Lee ikke deltage i aftenens koncert, og som erstatning havde man fået Nanna til at være stedfortræder. Dette lyder umiddelbart ikke så skidt, og det var det da heller ikke. Desværre havde Nanna ikke rigtig læst på lektien, og hendes fremførelse af den geniale "Famous Blue Raincoat" (dansk: "Din Gamle Blå Frakke") bar desværre lidt præg af, at Nanna måtte synge, mens hun læste teksten på en lap papir. Dette gik ud over hendes flow i sangen, der derfor ikke nåede de forventede højder.

Heldigvis var der andre, der kunne deres ting til fingerspidserne. Poul Dissing gav en virkelig intens udgave af "Bird On A Wire" (dansk: "Fugl På En Snor"), hvor han på sin egen "let spassede" måde (som kun han og Joe Cocker praktiserer) formåede at sætte sit eget præg på nummeret. Jens Unmack viste også sit format, da han for fuld energi sang Cohens bedste nummer (efter min mening) "Memories" (dansk: "Minder"). Tilsidst sluttede Ulla Henningsen af med det meget passende nummer "Closing Time" (dansk: Lukketid). Her burde koncerten nok have stoppet, men "kapelmester" Nikolaj Nørlund kaldte alle kunstnerne ind på scenen igen til en ekstra hyldest samt en sidste sang. Sangen var et sødt forsøg på at afslutte aftenen med en stor fællessang. Desværre var det ikke alle solisterne, der gad at deltage helhjertet, enten fordi de var nogle kyllinger, eller fordi konceptet ikke lige var dem.

Fællessangen var desværre på grænsen til det pinlige, men det kan ikke rokke ved, at helhedsindtrykket af aftenen var tæt på at være helt i top. Det risikable forsøg på at genfortolke en gammel mesters geniale sange endte med at blive en succes, på trods af at de fleste stadig ville vælge originalerne. Og som Steffen Brandt kom ind på under koncerten, så kan man spørge sig selv om, hvorfor disse alternative genfortolkninger er nødvendige, når originalerne til hver en tid vil stå som bedre numre. Ja … det er der måske heller ingen grund til. Men man kan konstatere, at Leonard Cohen har skabt noget unikt. Cohens musik er så blevet brugt til at frembringe andre gode sange. Nogle af dem var jeg heldig at høre i går aftes.