Lad os håbe, at han snart kommer videre med sit liv, lærer at leve med skammen og begynder at lave rigtig god musik igen.

Mere er ikke nødvendigvis bedre. R. Kellys ottende udgivelse er igen en dobbelt-cd, som på den ene skive indeholder glade party tracks, Happy People, hvor R. Kelly som radio-dj’en The Weatherman guider os igennem en række overdrevet opmuntrende numre. Det er iørefaldende og swingende, men slet ikke interessant nok. Det er ikke R. Kelly, når han er bedst, men bare mellemgod okay Kelly. Han får da funket lidt på Street Love, men hans fest er temmelig tam og får os ikke til at glemme hans uheldige affære med en mindreårig pige for nogle år tilbage. På den anden skive præsenteres vi for en tur i kirken, U Saved Me, hvor R. gør mere end bare at takke Gud i takketeksten bagerst i coveret. Det er en hyldest for at have reddet Kellys røv for straf. På mirakuløs vis slap han for at ryge i fængsel. Han husker også at takke sine advokater og alle andre såsom, fans, personlige trænere, radiostationer, BET og MTV, familie og venner, som har vist ham utrolig tillid. Tempoet er skruet helt ned, og R. lader sin udmærkede vokal få frit slag over rolige, men fine beats. Om end ret kedelig fungerer denne skive bedre end den første. At han er musikalsk begavet, kan man ikke komme uden om. Lad os håbe, at han snart kommer videre med sit liv, lærer at leve med skammen og begynder at lave rigtig god musik igen. Det her er bare mere sødsuppe til samlingen, dog bedre end The Chocolate Factory-dobbelt-cd’en.