Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med endnu et danskinspireret americana-album.

Sangerinden Hanne Boel har ikke så meget at skulle bevise her på sit 10. studiealbum. Og så måske alligevel over for sig selv. På Abaco er hun nemlig mere aktiv end tidligere som sangskriver, selv om hun stadig kaster sig over fortolkerens rolle.
Abaco er et lille intimt album, der ligger langt fra den soulrockede forgænger Beware Of The Dog. Albummet har også sit udspring i en to-ugers session på Bahamas-øen Abaco, og har fundet sin musikalske gødning i den amerikanske roots-rock. Abaco er også blevet til i et tæt samarbejde med den amerikanske sanger og sangskriver Eddie Chacon, der tidligere har leveret sange til Hanne Boel. Derfor har der også indsneget sig en del mandolin og andre americana-lyde på Abaco. Man kan så spørge sig selv, hvad vi skal med endnu et danskinspireret americana-album. Egentlig ikke så forfærdelig meget er det indlysende svar i dette tilfælde, fordi det alligevel er Hanne Boel iklædt lånte fjer, en Boel, der på nær lige de to stilistisk eksperimenterende album Silent Violence og Need fornuftigt nok har holdt sig til den danske udgave af soulrocken, og det er jo gået ganske godt. Det høres stadig og lyder ganske udmærket på Abaco, men er kedsommeligt i længden.