Anmeldelse

Når man hører, at Ratatat er en ung, alternativ duo, der spiller på bas og guitar, er det nemt at formode, at de laver en allerhelvedes larm og forsøger at udvide rockmusikkens grænser som et trommeløst sidestykke til Lightning Bolt eller Hella. Det er dog ikke tilfældet. Faktisk lyder Ratatat, Mike Stroud og Evan Masts fælles debut, mere som alternativ electronica med inspiration fra klassisk rock. Programmerede beats leverer rytmerne til duoens musik, der i stor stil bygger på gode melodier og en guitarlyd, der er så slikket og afrundet, at den oftest lyder, som om den kommer ud af et keyboard. Ratatat er instrumental med undtagelse af enkelte talte introduktioner, der giver pladens ellers meget maskin-agtige lyd et skær af menneskelighed. De to fyre fra Brooklyn gør det godt – og selvom Ratatat aldrig direkte presser sig på for at fange ens opmærksomhed, er den et yderst behageligt og spændende bekendtskab med et selvstændigt udtryk, der til tider minder lidt om soundtracks til computerspil, blot mere melankolskt og detaljerigt.