eMOTIVe henvender sig først og fremmest til overbeviste, fanatiske tilhængere af A Perfect Circle.
A Perfect Circle har været så optagede af det netop overståede amerikanske præsidentvalg, at de har valgt at udgive et album i forbindelse med valget. Dette tredje studieudspil fra A Perfect Circle adskiller sig fra forgængerne ved hovedsageligt at bestå af coverversioner (der er to selvskrevne tracks). Coverversioner er måske så meget sagt, for A Perfect Circle har omarrangeret numrene så godt og grundigt, at der i mange tilfælde kun er teksten tilbage af den oprindelige sang. Nu er jeg bestemt tilhænger af, at kunstnere ikke laver alt for tro kopier og i stedet fortolker. I A Perfect Circles tilfælde er det, som om det kammer over. Især fordi bandet ikke helt formår at finde bedre alternative melodier til klassikere som Marvin Gayes What’s Going On og Depeche Mode’s People Are People. Den mest vellykkede version er uden tvivl coveret af John Lennons Imagine. eMOTIVe henvender sig først og fremmest til overbeviste, fanatiske tilhængere af A Perfect Circle. For andre dødelige er det nok for indforstået.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.