Tenderloud
Shadow Red Hand

Da undertegnede for et halvt år siden hørte de spæde demoer, som gik forud for den pladedebuterende kvartet Tenderloud, ja, så var det i den tro, at de måtte simpelthen være fra Guds eget land. Men, niks, Tenderloud er pæredanske. Shadow Red Hand lugter langt væk af den ensomme rytters ridt i vildmarken, hvilket også er albummets svaghed. I deres ildhu for at indfange den amerikanske alternative countrys nerve, er der ikke meget personlighed her. Men Shadow Red Hand er til gengæld et gennemarbejdet og et knaldhamrende godt stykke håndværk, der ikke står i skyggen af forbilleder som 16 Horsepower eller Willard Grant Conspiracy. Den højeksplosive 1956 med adresse til Elvis Presley, 45 Mile Man og Horses Of The Woods er nervepirrende rock'n'roll, hvor Tenderloud viser tænder. Allerede her slås der fast, at Tenderloud i sanger og guitarist Uffe Bang har et personligt trumfkort. Der skal ledes langt efter så nervebetonet et udtryk som det på den dystre og rygradsrislende smukke ballade White Lines. Shadow Red Hand er vaskeægte roots begået af et band, der er helt vores eget.