Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Lydia Lunch
Smoke In The Shadows

Atavistic | Udkom 16. november 2004
Anmeldt af Peter Studstrup
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Artrock-veteranen Lydia Lunch er i film noir-stemning på hendes nye, meget gennemførte album Smoke In The Shadows, hvor tilrøgede natklubber, blodtilsølede gerningssteder, paranoia, sadisme, stoffer, sprut og angst udgør grundstofferne i de foruroligende, men også smukt swingende numre. Lydia Lunch skiftevis synger og reciterer sine skæbnefortællinger med sin dramatiske sexede femme fatale-persona. Musikken er et fabelagtigt groovy spind af lounge-jazz og electronica med en dragende Lydia Lunch som den giftige sorte enke i midten iført sort fløjl og revolver. Lækkert produceret af henholdsvis Nels Cline og af Tommy Grenas og Len del Rio er Smoke In The Shadows en både melodisk og tilgængelig plade, men samtidig så kunstnerisk originalt et værk, at det opleves som et musikalsk modstykke til en James Ellroy-roman. En uhyggelig tour de force gennem underverdenens værste sind og steder.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.