...han gør det med ærefrygt og den rutineredes frygtløshed. Og gør det ufattelig godt. Gør nærmest numrene til sine egne.

Med 9/11 har The Great American Songbook fået en renæssance. Til tider i et sådant omfang og i en sådan iklædning, at kvalmegrænsen har været meget mærkbar. En sjælden gang har en kunstner dog formået at tilføre repertoiret noget nyt. Dét gælder f.eks. rock-legenden Rod Stewart, som over tre udgivelser har kastet sig over sangskatten. Sammen med gæstesolister som Dave Koz, Eric Clapton, Stevie Wonder, Bette Midler og Dolly Parton kaster han sig på denne sin tredie cd fra sangskattens land over sange som Embraceable You, Blue Moon og A Kiss To Build A Dream On. Og han gør det med ærefrygt og den rutineredes frygtløshed. Og gør det ufattelig godt. Gør nærmest numrene til sine egne, så mange af de ellers markante originalversioner simpelthen bliver overgået. Det gælder f.eks. Louis Armstrongs What A Wonderful World. Tro det eller ej – Rod Stewarts udgave er en perle, måske fordi han ikke bestræber sig på at være pæn. Nummeret får noget klædeligt råt over sig. Og det gør flere andre med.