Anmeldelse / Live / Torsdag d. 03-02-2005 kl. 13:53

PowerSolo
Øst For Paradis, Århus,
onsdag d. 2. februar 2005

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fin start for ny Århus-klub med intimkoncerter i Øst For Paradis' stemningsfulde biografsal. Til tider næsten med for meget gang i den.

Billede: Martin Dam Kristensen

Rock i rød sofa

Fin start for ny Århus-klub med intimkoncerter i Øst For Paradis' stemningsfulde biografsal. Til tider næsten med for meget gang i den.

Koncert i en biograf? Skal det nu være kunst? Måske ikke, men det er i hvert fald et anderledes koncept, den nystartede Århus-forening Klub Rotes Sofa i aftes slog dørene op for. Fremover vil de en gang om måneden præsentere et musiknavn live i yderst intime rammer i kunstbiografen Øst For Paradis i en sal med plads til 130 personer og slidt, men yderst stemningsfuldt interiør præget af rødt plys.

Århus-trioen PowerSolo fik lov til at åbne ballet, oven i købet for en udsolgt sal. Måske et lidt overraskende band, for gruppen er kendt for sin hyperenergiske såkaldte donkey punk, der blander rock, hillbilly, punk, country, blues, Tex-Mex og meget mere med sex, drugs and rock'n'roll-tekster – ikke ligefrem musik, der appellerer til afslappet eller kontemplativ sid-ned-lytning. Men tværtimod til at få flyttet fødderne, og det i en fart.

PowerSolo havde dog taget bestik af situationen og lagde derfor ud i den mere langsomme afdeling og beviste ved den lejlighed, at deres musik faktisk også holder til mere koncentreret nærlytning – også selvom der ikke gik lang tid, før de igen var oppe i femte gear. Trioen har gennem det sidste år givet massevis af koncerter, herhjemme som i Tyskland, Frankrig og USA, og det er tydeligt, at de har fået helt styr på deres musikalske virkemidler bestående af to guitarer, trommer, lejlighedsvis kontrabas og forsanger Kim Kix' yderst ekspressive, vrængende, talesyngede sang med tillagt redneck-accent, hestevrinsk, hovlyde og meget mere.

Også mellem numrene var Kix absolut underholdende og gjorde tykt grin med genrens mest drengerøvsagtige klichéer. "Det handler om at høvle – og om det grumsede vand", forsikrede han flere gange og fik også – på næsten klingende svensk – fortalt en længere, absurd anekdote om en turné til Sverige, hvor der blev grillet hver dag, med vidt forskellige materialer. Og mod slutningen af koncerten udtrak bandet søreme – fra en sombrero, naturligvis – en vinder blandt billetkøberne, der under stor festivitas modtog en svensk såkaldt vendesten til en grill.

Publikum var begejstrede for såvel musik som talestrøm og kvitterede med stormende klapsalver – og stående ovationer, da koncerten gik på held. Absolut en fin start for Århus-klubben, selvom musikken trods alt til tider næsten var for energisk til en siddekoncert. Man fik faktisk næsten hele tiden lyst til at kaste sig ud på det ikke-eksisterende dansegulv. Så det kan næsten kun blive endnu bedre, når mere eftertænksomme singer-songwritere snart vil indtage den plysklædte sal.