Den krasse sangerinde skruer ned for volumen i en blid udgave af rock’n’roll

Efter den hårdt kantede This Is Not An Exit og rockeksplosionen i sideprojeket The Gospel retter Kira Skov et kærligt blik mod den store klassiske rocksang på et ganske afdæmpet album. Det er dog stadig rock’n’roll, som bandet ynder at praktisere den, og igen med Tore Johansson i producerstolen. Men en langt mere blidt syngende Kira Skov med strygerarrangementer har fundet vej til den selvbetitlede treer. Det slipper gruppen ikke uforbeholdent godt fra, fordi bandet synes mere ufokuseret i deres ellers stramme sammenspil, men til gengæld er der en god variation i melodierne, og en løs 60’er-lyd charmerer med sin omsluttende varme.
Den bredere lyd tvinger også Kira Skov til at økonomisere mere med sin sang, hvilket klæder hendes krasse stemme. Men det er nu mest i de mere rockede sange, at tingene virkelig fungerer, som i Seldom Lost med en drømmende gæstestemme fra Nikolaj Nørlund og den legende Strangest Thing I Ever Saw, hvor Kira Skov anlægger en krukket vokal. Kira & The Kindred Spirits er en lidt for bleg rock’n’roller.